BADEBOMBE WORKSHOP SØNDAG D.27. SEP 12-14

Synes du også, at Badebomber er det skønneste at have med i karbad eller fodbad?

Så kom og vær med på Sæbe Eventyrs Badebombe Workshop…

Søndag d.27. september kl 12-14

Badebomber er sådan nogle, man putter i badekarret (babybadekar eller fodbad). I vandet opløses de, mens de sprutter og laver lidt skum, så lækre olier, dufte og farver spreder sig i vandet og gør dit bad til en eventyrlig oplevelse.

Se her hvordan guld glimmer og olie spreder sig fra den her badebombe, vi har lavet;-)

Sådan her bruger du en Badebombe…

Her på workshoppen lærer du at lave dine egne Badebomber, og du bestemmer helt selv, hvilke farver, de skal have, hvad de skal dufte af, og om der skal noget biologisk nedbrydeligt øko glimmer i, eller kamilleblomster på toppen.

Kan du f.eks. bedst lide duften af Lavendel eller Jasmin? Eller Lime og Mango? Eller måske er du mere til Kokos eller Lakrids? Vi har mange valgmuligheder med, og de fleste æteriske olier er fra Urtegården.

Du kan både vælge at farve dine badekugler med kulørte mica farver, der er udvundet af jorden, eller med forskellige typer ler i rødlige, gule og grønne jordnuancer.

Vi har også forskellige olier med, du med fordel kan proppe i dine badebomber, hvis du vil have ekstra blød hud. Vælg f.eks. mellem Sød Mandel Olie, Hampe Olie eller Vindruekerne Olie, der hurtigt trænger ind i huden.

Normalt er Badebomber runde, men dem vi skal lave, kan også ligne skildpadder, bamser og alt muligt andet – vi har nemlig flere forskellige forme, du kan vælge imellem.

Hvis du ikke har noget karbad, kan du sagtens være med alligevel – du kan nemlig også vælge at lave mini badebomber, der er perfekt størrelse til fodbad, eller til børne badekarret;-)

Så er der linet op til workshop...

Du får naturligvis alt, du laver, med hjem.

Alder:
5+

Pris:
for 1 person 150kr,
for 2 eller flere 135kr pr næse

Sted:
Christianshavns Voldgade 49

Du kan købe din Workshop billet på hjemmesiden,

eller også kan du betale på dagen enten på mobile pay eller kontant.

Tagget , , , ,
%d bloggers like this: